Samhälle - Nyhetskartan.se

En banbrytande studie av mejeriproduktion i Europa visar att svält och sjukdomar mer än något annat lade grunden till den mejeribaserade kost som människan åtnjuter idag.

VETENSKAP | Studien som först publicerades i Nature ger nya fynd på förhistorisk mjölkexploatering och utveckling av laktosintolerans. Laktosintolerans förblev utbredd bland människor som domesticerade kor, getter och får för cirka 10 000 år sedan.

Och fastän denna historiska domesticering framför allt innebar ökad köttproduktion av inhägnat boskap ledde sjukdomsepidemier och svältkatastrofer till att människor även började konsumera mjölk från sina djur.

Men möjligheten att biologiskt dra nytta av mejeriprodukter tros ha genomgått en evolutionär revolution visar många av de benprover som gjorts vid över 500 arkeologiska jordbruksplatser runtom i Europa.

Människor som levde i samband med att Bronsåldern gick mot sitt slut för mellan 4 000 och 5 000 år sedan var laktosintoleranta, vilket är en indikation på att mejeriprodukter konsumerades i ett läge då nöden var stor och människor stod ut med diarréer, svällda bukar och krämpor.

– Det visade dem att det var obehagligt, men du dog inte av det, säger Mark Thomas, evolutionär genetiker vid University College London och medförfattare till studien, till Nature.

* * *

LÄS ÄVEN:
Första covid-19-fallet med katt som smittkälla
Power naps bra för kreativiteten
Den odödliga bakterien i rymdskrotssänkan

The post Svält och sjukdomar drev människan till mjölken appeared first on Tidningen Global.

Aftalen forpligter bl.a. Sverige til at droppe støtten til de kurdiske modstandsenheder YPG/YPJ. Foto: Kurdishstruggle/Wikimedia. – CC-BY 2.0

Forud for NATO-topmødet i Madrid 28.-30. juni, hvor Sveriges og Finlands optagelse i alliancen stod på dagsordenen, forlangte Tyrkiets præsident Erdogan, udlevering af – foreløbig 73 – kurdere og andre oppositionelle, der levede i eksil i de to lande. Ellers ville han ikke stemme for, at Sverige og Finland kunne blive medlem af NATO, hvis statutter kræver, at alle medlemslande stemmer ja til optagelse af nye medlemmer.

Erdogan rider på flere heste. På den ene side afpresser han NATO og de nye medlemmer. På den anden, så mødes han med Putin og det iranske præstestyre for at smede en “alliance,” der cementerer Tyrkiets strategiske placering mellem Rusland og Iran – og på længere sigt Indien. Han køber russiske våben og forlanger, at NATO’s embargo mod Tyrkiet skal ophæves, så han kan få avancerede fly til bekæmpelse af kurdere i Tyrkiet og i Nordsyrien. Han gambler højt, og det ser ud til, at han får, hvad han vil have.

En ydmygende aftale

De tyrkiske krav kom dog ikke uventet for svenskerne. I maj forlangte den tyrkiske ambassadør, at medlem af Riksdagen, Amineh Kakabaveh, der har kurdisk-iransk baggrund og er tidligere Peshmerga-soldat, skulle udleveres.

Og man kan fundere over, om ikke den svenske regering ville komme Erdogan i forkøbet, da den i januar i år strammede asyllovgivningen og indførte vage formuleringer om, at terrorister er folk, der “er til fare for rigets sikkerhed.” Det vil især ramme politisk aktive flygtninge, der ikke er svenske statsborgere, men blot har opholdstilladelse. Säpo – Säkerhetspolisen – får flere beføjelser, bl.a. med hensyn til lempet bevisførelse. Kritikere af lovændringerne påpeger, at loven forværrer situationen for dem, der stemples som terrorister, og at der er grund til ængstelse, når udenrigsminister Ann Linde efter aftalen betegner Tyrkiet som et “ligesindet land”.

Sverige, Finland og Tyrkiet indgik i Madrid en trepartsaftale, hvori det blandt andet hedder

at de tre lande indgår i en alliance, der baserer sig på kollektivt forsvar og sikkerhed samt på fælles værdier;
at Sverige og Finland vil bekæmpe PKK, YPG/PYD og Gülen, ikke støtte dem på nogen måde, acceptere at de nævnte organisationer er terrorister samt forbygge aktiviteter, der er rettet mod Tyrkiet;
at Sverige bekræfter stramningerne i terrorlovgivningen pr. 1. juli 2022, og at regeringen forbereder yderligere stramninger;
at Sverige annullerer embargoen for våbeneksport til Tyrkiet, så landet vil være på linie med de øvrige NATO-lande;
at samarbejde betingelsesløst med Tyrkiet i kampen mod PKK;
at etablere fælles institutioner med henblik på at realisere aftalens bogstav og ånd.

Aftalen er ikke til at misforstå: Sverige og Finland skal stille sig på Tyrkiets side i landets krig mod kurderne. De kurdere, der for få år siden, blev hyldet som helte, fordi de havde nedkæmpet IS, de stemples nu som terrorister. Samtidig lover Sverige at sælge avancerede våben til Tyrkiet. Våben, der vil blive brugt til at bekæmpe kurderne.

Ann Linde har lovet Tyrkiet, at Sverige i højere grad vil udvise personer med forbindelse til de kurdiske selvstændighedsbevægelser. Sverige skal underskrive en udleveringsaftale med Tyrkiet, og indlede et uddybende samarbejde med de tyrkiske myndigheder om sikkerhedsspørgsmål.

Kurderne har grund til ængstelse

I Sverige bor der ca.100.000 kurdere, og den svenske støtte til kurdernes sociale og kulturelle aktiviteter har givet anledning til vrede i Tyrkiet – også selvom Sverige har lagt afstand til PKK.

Statsminister Magdalena Anderson: “Så længe man ikke er involveret i terrorisme, har man intet at frygte.” Problemet er blot, at grænserne for, hvornår noget er terror, varierer fra land til land. De er ikke konstante, men er underkastet skiftende politiske prioriteter.

Partierne på venstrefløjen i Sverige og Finland kræver, at der ses bort fra EU’s terrorlister, hvor de kurdiske organisationer og partier er opført. Amineh Kakabaveh forlangte, at Forfatningsudvalget gennemgår, hvad regeringen har lovet. Begge dele forgæves.

Det er ikke første gang, at kurdere i Sverige stemples som terrorister. Efter mordet på Oluf Palme i 1986 forfulgte Stockholms politi længe “kurdersporet”. Politichefen var besat af tanken om, at PKK stod bag mordet – som hævn for, at Palme havde været med til at lægge en dæmper på PKK’s europæiske aktiviteter. Kurdere blev anholdt i massevis, og domstolene løslod dem lige så hurtigt igen – indtil politichefen blev fjernet. Nogle kollegaer fortsatte i ’kurdersporet’ – som privatdetektiver med statsstøtte. Også det endte i skandale, og justitsministeren og flere politichefer blev afskediget i vanære. Mistanken klæber stadig til kurderne og danner grundlag for fortsat chikane.

Hemmelig “retspleje”

Kurderne er aktive mennesker, der arbejder politisk, socialt og kulturelt, og ikke altid med myndighedernes accept. Myndighederne er ikke altid i stand til at skelne mellem lovlige aktiviteter, og hvornår noget er undergravende virksomhed, terror eller støtte til terrorvirksomhed, fx indsamling til PKK ses som terrorfinansiering. Nøgterne personer vil nok mene, at det handler om at give en håndsrækning til befrielsesbevægelser

Säpo indkalder kurderne til forhør, spørger om deres aktiviteter, om de fx sympatiserer med det kurdiske parti HDP, der er Socialdemokratiets søsterparti. Säpo kan kræve en person udvist og kan i Flygtningenævnet påstå, at han/hun er en trussel mod den offentlige sikkerhed. Hverken den anklagede, nævnet, domstole, advokater eller andre får at vide, hvad sagen handler om, for Säpo hemmeligstempler sagsakterne.

Der er grund til at antage, at Säpo, på linje med andre efterretningstjenester, udveksler oplysninger med deres tyrkiske kollegaer, og til gengæld får informationer om islamister. Kurdere og Gülen-tilhængere i Sverige hænges ud i Erdogan-loyale aviser, med oplysning om deres juridiske status. Vänsterpartiet spurgte justitsministeren om forholdet, og han bekræftede, at Säpo udveksler oplysninger med andre efterretningstjenester, samt at der er tilfælde, hvor Säpo mørklægger sagens akter.

Amineh Kakabaveh har talt med mange kurdere, der ved, at de står på Erdogans lister og bliver nævnt i de rapporter, han får lavet over kurdere kloden rundt. Frygten breder sig, og mange anser ikke længere Sverige for at være et sikkert land. Statsministerens forsikring om, at “hvis man ikke er involveret med terrorister, så har man intet at frygte”, klinger hult, mener Kakabaveh.

Da Riksdagen i 2021 skulle vælge Magdalena Andersson til ny statsminister, var Kakabavehs stemme afgørende. Ved den lejlighed indgik regeringen en aftale med hende om øget støtte til de kurdiske organisationer, som kæmper i Nordsyrien. Efter aftalen med Tyrkiet erklærede Ann Linde, “at aftalen med Kakabaveh kun gjaldt i riksdagsåret 21/22, og nu er Riksdagen lukket.”

“Vi skal ikke tro, at retssikkerheden er urørlig, her i Sverige,” siger asyladvokat Mikael Westerberg til Aftonbladet. “Vi har gennem årene set, hvordan retssikkerheden skrider. Det gælder blandt andet de ændringer, der kom i 2015, hvor der blev sat et mål om, at færre flygtninge skulle kunne få ophold.”

Også Lovrådet er betænkelig og mener, at loven i praksis kan tolkes, så personer med tilknytning til organisationer, der er fortaler for revolution eller civil ulydighed, falder ind under terrorbegrebet. Man mener, at loven gradvis kan/vil blive fortolket som i Tyrkiet, samt at den vil krænke asylrettens mest grundlæggende princip: non-refoulement – det vil sige, at en person ikke kan udleveres til et land, hvor der er risiko for fængsling, tortur eller henrettelse.

Folkeretseksperten Mark Klamberg anser det for usandsynligt, at regeringen vil bøje sig for Erdogans krav. Alle sager vil blive efterprøvet ved Højesteret, der kan stoppe udvisningen, hvilket tidligere er sket. Det gælder dog kun svenske statsborgere, ikke dem, der har opholdstilladelse. At henvise til, hvordan det var engang, gælder ikke i dag, hvor der ligger en aftale med krav, der ikke tidligere er blevet stillet.

De svenske Rojava-komiteer tror, at Erdogan bluffer. Til Aftonbladet udtaler de, at “han har ikke fået noget, men lader som om, det modsatte er tilfældet, for ikke at tabe ansigt derhjemme.”

Befolkningen er delt

Mange socialdemokrater tager afstand fra såvel medlemskabet af NATO som den hast, hvorved tilslutningen skal ske, og de efterlyser en grundig og redelig debat. Andre vender sig mod aftalen med Tyrkiet og anser den for et uværdigt knæfald for en despot. Blandt kritikerne er Stefan Löfven, der mener, at NATO ikke er en holdbar fredsløsning, og at svensk neutralitet fortsat er den bedste sikkerhedspolitiske ordning.

Omkring halvdelen af svenskerne støtter et NATO-medlemskab, men flertal er der ikke. Det er der til gengæld i Finland. Støtten til NATO går hånd-i-hånd med den øgede og igangværende militarisering af Europa. NATO-tilhængerne udnytter krigen i Ukraine til at fjerne eller minimere den uvilje, der er i store dele af befolkningen mod det militære vanvid.

Sagen er ikke kontroversiel i Finland, blandt andet fordi støtten til kurderne i Finland er begrænset, samt at ingen af de politiske partier har tætte kontakter til dem. Efter at aftalen var indgået, blev Finlands udenrigsminister, Pekka Haavisto, spurgt, om den ændrede noget for de finske kurdere. “Nej, kun dem, der beviseligt har begået kriminalitet og/eller terror, vil blive udvist, hvis Tyrkiet forlanger det. Aftalen er et politisk dokument, og vil ikke få nogen indflydelse få på lovgivningen.” Foreløbig har Tyrkiet forlangt 12 finsk-kurdere udleveret.

Opfyldes Erdogans krav om udvisning af kurdere ikke, så har han et es i ærmet: De Grå Ulve – den fascistiske organisation, med bånd til landets sikkerhedsstyrker. I Tyskland, hvor De Grå Ulve er forbudt, har der været flere angreb på kurdere og Erdogan-kritiske personer. Svensk-kurderen Riazat fortæller, at han har fået flere dødstrusler. Han vil dog ikke anmode Säpo om beskyttelse. For Säpo overvåger ham og andre kurdere, udleverer oplysninger om dem til Tyrkiet og anser dem for at være en trussel mod landets sikkerhed.

Hjemme i Tyrkiet udråbte Erdogan aftalen til en sejr over Vestens støtte til terrorister, hvilket ikke er uden betydning. Der skal være valg i juni 2023, og Erdogan står svagt. Dårlig økonomi, høj inflation, afmatning af den vækst, der i mange år sikrede ham støtte i befolkningen. Aftalen kan hjælpe ham til at mobilisere de konservative kredse, som er kritiske over for Vesten.

NATO-landene indførte en våbenembargo mod Tyrkiet i 2019, som følge af begåede krigsforbrydelser i Nordsyrien, samt køb af et russisk luftforsvarssystem. Med aftalen med Sverige og Finland er det Bidens opfattelse, at Tyrkiet ikke længere blokerer for en udvidelse af NATO, og det skal belønnes. Nu må Tyrkiet godt købe 40 avancerede F-16-fly og opgradere luftvåbenet, som man længe har ønsket.

Sverige og Finland vil ikke opretholde forbuddet mod at sælge våben, der kan anvendes i konfliktzoner, til deres nye allierede. Ikke fordi Tyrkiet har aktuelle ønsker om at købe våben i Sverige (Finland har ingen våbenproduktion), men Erdogan vil sikre sig muligheden for at kunne gøre det.

Farvel til den nordiske humanisme

Socialdemokrat og NATO-generalsekretær Jens Stoltenberg gik i Madrid så vidt som til at sige, at Tyrkiet har været vigtig i kampen mod IS. Dermed så han bort fra, Tyrkiet i perioder støttede IS med våben, logistik og aftog den olie, der var med til at finansiere IS.

I 2019 forlangte det svenske Socialdemokrati, at Erdogan skulle stilles for en krigsforbryderdomstol for angreb mod Syrien og for at gøre Tyrkiet til en totalitær stat. Nu har han mobbet Sverige til underkastelse – og alle, bortset fra Vänsterpartiet, holder kæft.

Udenrigsminister Ann Lindes underdanighed overfor Tyrkiet er ikke ny. På 100-årsdagen for det tyrkiske folkemord på armenierne i 2021 kaldte hun det for et ”masseovergreb”.

At Erdogan har trukket sig fra Istanbul-konventionen – Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder – burde være en medvirkende til, at Sverige ikke indgik en aftale med Tyrkiet og afholdt sig fra at tale om “fælles værdier.” Med det svenske knæfald for despoten har regeringen endegyldigt begravet myten om Sverige som “den humanistiske stormagt”, der fører “feministisk politik.”