Foto: Alexander Yarashuk
Kære landsmænd, kære arbejdere!
Ruslands krig mod Ukraine har nu varet i over en måned. Fra begyndelsen har Belarus stillet sig på Ruslands side. Deres tropper trænger ind i Ukraine fra vort territorium, raketter affyres, fly letter. Og jo mere Belarus involveres i krigen – jo mere dets deltagelse i aggressionen ødelægger infrastruktur, hjem, og dræber civile ukrainere, kvinder, ældre og børn – jo mere vil det internationale samfund øge sine sanktioner imod vores land. Vi mærker det allerede. Priserne stiger. Firmaer lukker eller tvinger arbejdstiden ned, og vi har fået problemer med løn. Turbulensen har allerede påvirket strategisk vigtige firmaer som MKZT [note 1], olieraffinaderier og Belaruskali [2]. For første gang i mange år har Belaruskali været nødt til at låne penge i banken for at betale løn til sine ansatte.
Men dette er kun begyndelsen. Det internationale samfunds beslutsomhed mht at straffe de ansvarlige for krigen og graden af sanktioner er af en størrelsesorden, så der om få år ikke vil være mere tilbage af landets moderne økonomi.
Landet vil gradvis synke ned til det tekniske og teknologiske niveau af økonomi, som midt i sidste århundrede. Forværringen vil blive fulgt af udbredt lokal arbejdsløshed, ekstremt lave lønninger, fattigdom og elendighed i befolkningen.
Derudover vil Belarus, sammen med Rusland som den militære aggressor, være tvunget til at betale mange milliarder dollars i krigsskadeerstatninger til Ukraine for de enorme ødelæggelser, krigen har skabt. Lige som Nazityskland betalte erstatninger til Sovjetunionen efter Anden Verdenskrig, og som lagde grunden til virksomheder i Minsk som MAZ, MTZ, Motovelo og flere andre.
På den måde vil Belarus, for at garantere sin egen fremtid, skulle betale for at have kastet sig ud i krigen mod Ukraine. Landet har sat sin fremtid som fri og suveræn stat på spil og dets befolkning vil nå grænsen for fysisk overlevelse.
Det er få andre lande i verden, der har oplevet krige i deres historie i så dødelig grad som os. Vi må gøre alt, hvad vi formår for at genvinde et godt omdømme, så Belarus aldrig bliver set som en militær aggressor. Hvem skulle ellers gøre det? Vores lands navn, vores store og små byers navne må ikke personificere truslen og faren mod folket i nabolandet Ukraine – vores broderfolk. Må ikke personificere død.
Jeg, Alexander Yarashuk, søger, som formand for den Belarussiske Kongres af Demokratiske Fagforeninger, at få jer i tale. Ruslands krig i Ukraine er ikke vores krig. Vi kan standse den, vi skal stoppe den. Det absolutte flertal af vores befolkning, 97 procent, ønsker ikke, at Belarus skal deltage i krigen i Ukraine! Vores efterkommere vil ikke tilgive os for at være tavse på dette mest kritiske tidspunkt af vores historie! Vær ikke bange for noget eller nogen! Det er svært at forestille sig noget værre end det, der sker os i dag. Det har aldrig været en forbrydelse at kræve fred noget sted i verden. Og på samme måde har der aldrig eksisteret en mere ædel sag end at sætte sig imod krig, mod mord på uskyldige mennesker, kvinder, ældre og børn!
Rejs kravet på jeres arbejdspladser, på vegne af samtlige ansatte: Nej til krigen, Nej til Belarus’ deltagelse i den! Kræv et forbud mod at sende belarussiske tropper til Ukraine, kræv, at de russiske tropper trækker sig tilbage fra vort land! Lad os gøre det nu, lad os gøre det i dag! For i morgen er det for sent! For ellers bliver der måske slet ikke noget i morgen for belarusserne!
Minsk, 29. marts 2022
Oversat fra New Politics af Anne Haarløv
Noter:
[1] MKZT ligger i Minsk og fremstiller tunge off-road køretøjer, især militærlastbiler.
[2] Belaruskali er et af de største statsejede firmaer i Belarus og en af verdens største producenter af kunstgødning, der i 2019 leverede 20% af verdens forbrug. Selskabet er den største skatteyder i Belarus og en vigtig kilde til udenlandsk valuta for Belarus’ regering.
