Nu snart 50 år senere er der udkommet en ny bog “Kampen for fri abort – og for et bedre sexliv” – skrevet af Jens-Emil Nielsen. Og der er grund til at minde om, at kvindens ret til at vælge ikke kom af sig selv. Der var ildsjæle, som i mange år havde kæmpet for kvindens ret til selv at bestemme, om hun ville have et barn – og hvornår hun ville have det. Og for et bedre seksualliv for kvinder og mænd uden angst for uønsket graviditet.
Forud for reformen var der en lang og voldsom historie – ja, flere dramaer – ikke mindst for de kvinder, der led under ikke at kunne bestemme over egen krop. Men også for forkæmperne for den fri abort, som fx lægen J. H. Leunbach, der måtte i retten flere gange med efterfælgende fængselsstraf. Det var i 1920erne og 1930erne.
Kendt blev især retssagen mod Leunbach, der selv havde udført aborter på 320 kvinder. I den første Leunbach-sag blev han frikendt af et nævningeting i 1935. I den anden Leunbach-sag året efter blev lægen dømt til tre måneders fængsel for medvirken til aborter. Leunbach var også et politisk menneske, der tog sagerne op.
Et arbejderspørgsmål
Det samme gjorde den kendte syndikalist- og socialistleder Christian Christensen. Især ved at han også omtalte behovet for prævention for arbejderne – mænd som kvinder. Han tog dette arbejde ind i fagforeningerne. Han udgav bogen “Arbejderne og børneflokken” med den slående undertitel “Hvorfor og hvorledes bør arbejdere forhindre de mange børnefødsler?” Han holdt mange foredrag om dette. Bogen blev solgt i tusindvis og udkom i seks oplag. Også andre emner end at forhindre graviditet var med i Christian Christensens skriverier og foredrag – såsom prævention til begge køn og kønssygdomme.
Også Leunbach udgav bøger om problemstillingerne. Det samme gjorde forfatteren Thit Jensen. Begge organiserede bevægelser og foreninger til sagernes fremme. I Socialistisk Informations spalter er Marie Nielsen også kendt for sit revolutionære arbejde i socialistiske partier og ikke mindst i Arbejderkvindernes Oplysningsforbund, hvor det seksuelle spørgsmål også blev taget op, da mange arbejderkvinder også led under svangerskabsafbrydelser, manglende prævention og den generelle kvindeundertrykkelse.
Som Leunbach afsluttede en artikel: “Vi er praktisk talt i stand til at skaffe enhver kvinde, der ønsker et svangerskab afbrudt, den fornødne hjælp til at få gjort dette på en forsvarlig måde”. Omkring dette kørte kampene og ind imellem et utal af ulykkelige historier.
Seksualreformbevægelse
Seksualreformbevægelserne i Danmark, som omtalte personer var væsentlige bidragsydere til, forsvandt med udbruddet af Anden Verdenskrig, med besættelsen af landet. Disse spørgsmål blev taget langsomt op igen efter krigen af personer som Poul Henningsen.
Tal viser, at behovet ikke var blevet løst. Mange valgte abort, når de uønsket blev gravide. I 1940 blev der udført 522 legale aborter – i 1950 var tallet steget til 4101. Samtidig skønnede man, at der blev udført mellem 15.000 og 20.000 illegale aborter om året.
Poul Henningsen og andres vinkler var “lad kvinden selv bestemme”. Op gennem 1960’erne var psykologer som parret Inge og Sten Hegeler centrale med blandt andet bogen “Kærlighedens ABZ”, men også deres læserbrevkasser i Femina og Ekstra Bladet.
Den aktuelle bog indeholder mange aspekter af kampen for fri abort og for et bedre sexliv og er absolut læseværdig – ikke mindst for nye generationer, der her kan læse om den lange kamp på feltet, der vedrører alle liv. Og at de opnåede resultater ikke kom af sig selv, ligesom resultaterne kan risikere tilbagefald – ikke mindst, når vi ser ud over landets grænser: Polen, Texas – delstat i USA – og mange andre steder, hvor den fri abort er afviklet eller aldrig så dagens lys. Den fri abort er som mange progressive reformer nødvendig at forsvare.
Bogen “Kampen for fri abort – og for et bedre sexliv” giver et glimrende indblik og rids over den lange og seje kamp.
Jens-Emil Nielsen
Kampen for fri abort – og for et bedre sexliv
Bogforlaget HER&NU. 152 sider. 199 kroner
