“Selv om Tyrkiets Arbejderparti (TIP) er kendt for sin intervention i arbejderkampe, så var der også talere fra unge feminister, LGBTI+, aktivister for rettigheder til personer med handicaps og veganske aktivister, og partiets vilje til at indarbejde deres kampe i partiets praksis var imponerende.
Der var også en imponerende entusiasme i salen, da en kammerat fra den kurdiske region, en ansat i et elektricitetsfirma, sendte sine hilsener til de politiske fanger og til Selahattin Demirtas. Demirtas er tidligere talsperson for HDP, et parti, der er knyttet til den kurdiske bevægelse. Han har siddet i fængsel i fem år.”
Det er Uraz Aydin, som i et interview på TIP’s hjemmeside fortæller om den første TIP-konference, han har deltaget i, efter at han og resten af Fjerde Internationales organisation i Tyrkiet, Yeniyol (Ny Kurs), har meldt sig ind i TIP efter aftale med TIP’s ledelse. Yeniyol har tidligere deltaget i en række andre forsøg på samle en bredere venstrefløj, blandt andet ÖDP (Friheds og Solidaritetspartiet) og en støttekoalition for HDP ved valgene i 2015.
Antikapitalistisk klassepolitik
I forbindelse med indmeldelsen i TIP udsendte Yeniyol en udtalelse, hvor de blandt andet skrev:
”Vi tror på, at TIP kan blive en afgørende kraft i udviklingen af en antikapitalistisk klassepolitik, som kan bane vejen for en løsning til fordel for arbejderne og de undertrykte på den totale krise, som vi befinder os i, og som vil forsvare arbejderbevægelsen og friheden over for den nye borgerlige regering i post-AKP-perioden (Erdogans parti – o.a.).
Vi mener, at disse kendetegn ved TIP er særligt vigtige for sådan en politisk udvikling:
1) At TIP fremstår som en socialistisk, revolutionær pol, der har tiltrukket opmærksomhed og respekt blandt arbejdere og folkelige lag for første gang i mange år;
2) At partiet handler på et internationalistisk grundlag og er solidarisk med det kurdiske folk og med HDP;
3) At det har skabt rum for udviklingen af en pluralistisk og inddragende politisk kultur ved at åbne sine rækker for alle, som ønsker at bekæmpe den kapitalistiske orden – i stedet for blot at videreføre én bestemt politisk tradition.”
Hvad er TIP?
TIP opstod ud af en krise i det stalinistiske TKP (Tyrkiets Kommunistparti) i forbindelse med den såkaldte Gezi-bevægelse i 2013 (en stor ungdomsprotestbevægelse i Tyrkiet – o.a.), især i partiets ungdomsorganisation, hvor der var utilfredshed med, at partiet ikke formåede at forbinde sig med de mobiliserede unge.
Udsplitningen fra TKP markerede en reel nyorientering, især i forhold til den kurdiske bevægelse, men også forholdet til andre revolutionære strømninger i Tyrkiet. Der var tale om et brud med TKP’s nationalisme og sekterisme.
TIP blev dannet i 2017, og ved valget i 2018 indgik TIP en alliance med HDP, der betød, at TIP fik to parlamentsmedlemmer. To andre parlamentsmedlemmer fra henholdsvis det republikanske CHP og fra HDP sluttede sig til TIP. Disse fire repræsentanter har udvist en stor kampvillighed. De har udnyttet deres mandater til åbent og aktivt at tage afstand fra AKP’s politik og korruption, samtidig med at de har støttet de sociale bevægelsers krav, især arbejderklassens og kvindebevægelsens krav. Det har givet TIP stor tiltrækningskraft blandt arbejdere, kvinder og særligt unge.
Partiet har nu 7.000 medlemmer, og det vokser hver dag. Selv om partiet åbent identificerer sig med revolutionær socialisme, er dets vælgere og medlemsbase meget blandet, og en stor del af den består af mennesker, der aldrig før har været i forbindelse med organisationer på den yderste venstrefløj, og som ikke tidligere har stemt på et venstrefløjsparti, ikke engang det republikanske CHP.
Dette gælder særligt partiets basis i arbejderklassen (stålarbejdere, tekstilarbejdere og landarbejdere mm.) Men det gælder også en betydelig gruppe, der er skuffede tidligere tilhængere af CHP. På den anden side har en betydelig gruppe meget unge tilsluttet sig partiet. For dem er er TIP den første politiske organisering, og de står helt uden for de ligegyldige historiske splittelser på den tyrkiske venstrefløj. De vil skabe deres egen historie gennem deres egne erfaringer.
Den store udfordring for TIP nu er at udvikle den betydelige radikalisering til egentlig politisering, rekruttere flere ikke bare til partiet, men til revolutionære ideer, og på den måde skole medlemmerne politisk og ideologisk, men også at inddrage dem i aktivisme i virksomheder, fabrikker, universiteter og arbejdspladser.
Selvtillid med plads til kritik og selvkritik
I interviewet sammenligner Uraz Aydin TIP’s åbenhed over for andre kræfter med erfaringerne fra ÖDP: ”På den sidste ÖDP-kongres, jeg deltog i for 15 år siden, oplevede jeg et parti, som begyndte at amputere sin pluralisme, et parti der foretrak at konsolidere sig selv inden for rammerne af én bestemt politisk retning. Det er et parti, som vi arbejdede hårdt for i mange år, men som vi samtidig kritiserede, og det var en smertefuld erfaring.
Nu, mange år senere, har jeg deltaget i en konference med et fuldstændigt andet sprog, faktisk flere forskellige sprog: Deltagere i kampe, som stadig var svage på det tidspunkt, udtalte sig med tillid til den styrke, de havde opbygget, men samtidig uden at tilbageholde kritik og selvkritik.”
I forlængelse af hans observationer på konferencen fremhæver Aydin dette afsnit i en af konferencens vedtagelser: ”Partiets dør er åben for alle medborgere, som ønsker være med til at kritisere og bekæmpe Paladsets regime og den kapitalistiske orden, som har skabt det, uanset hvilken tradition de kommer fra, eller hvilke partier de har stemt for. Vi vil lære sammen med jer. Vi vil vokse sammen med jer. Vi vil tage magten sammen med jer. Jeres plads er i Tyrkiets Arbejderparti. Vi inviterer jeg til at komme indenfor.”
Parlamentet og gaden
Aydin henviser også til TIP’s invitation til partier og sociale bevægelser om at danne en tredje alliance i Tyrkiets politiske landskab:
”Jeg synes, at vores kammerater i parlamentet – sammen med indsatsen fra aktivisterne, som holder partiet oppe – har etableret en god relation mellem parlamentet og gaden. Det er min opfattelse, at viljen til at bringe de sociale kampes aktører ind i parlamentet i form af deres egen kandidatliste er et godt og sammenhængende perspektiv, så længe vi fastholder den organiske forbindelse med basis, og så længe det styrker kampen i gaderne.”
Den revolutionære kamps brændstof
Til sidst i interviewet fremhæver Aydan vigtigheden af en troværdig vision:
”Det siges ofte, at politik bliver skabt med magt. Det er rigtigt. Men revolutionær politik, klassepolitik, skabes også med tro. Jeg taler om at tro på noget, der er større end os selv, som overskrider den enkelte, troen på et kollektivt mål, et sæt værdier, det er den revolutionære kamps brændstof. ”
Videre siger han:
”Selv om socialismens ide i dag er blevet undergravet af en række nederlag, er det et uundværligt element af revolutionær strategi at gøre den troværdig igen som et frihedens, lighedens og demokratiets alternativ, at tilbyde en vision om en frigjort fremtid, hvor folk selv regerer, at gøre et samfund, hvor alle arbejder mindre og nyder godt af mere tid til at realisere sig selv, attraktivt. For mig er det den retning, konferencen satte, meget vigtig: At bruge parlamentariske valg som et redskab og at gøre socialismen til et krav fra millioner af mennesker.”
Gå med i TIP!
Yeniyols erklæring om medlemskabet af TIP slutter med disse ord: ”Vi erklærer, at vi fra nu af vil fortsætte den revolutionære kamp, vi påbegyndte i 1978 med publikationen Saürekli Devrim (Permanent Revolution) inden for TIP’s rækker som medlemmer af dette parti. Vi inviterer alle vores venner til at gå med i TIP for at opbygge et antikapitalistiske alternativ.”
Som en del af aftalen med TIP bliver Yeniyol nedlagt som selvstændig organisation. Men aktivisterne vil fortsat publicere hjemmesiden Imdat Freni (Nødbremsen), og de vil fastholde forbindelsen til Fjerde Internationale.
Denne artikel er en forkortet oversættelse og kombination af to artikler: “Yeniyol joins the Workers’ Party of Turkey” og “We have always favoured the construction of unitary initiatives”. Oversættelse og redigering: Michael Voss.